Fastighetsutvecklare söker finansiering till ombyggnation av fastighet i Søborg

Risk rating B Duration 6 months Interest rate 8% Place Danmark

---

Detta är ett projekt i Danmark, således är projektinformationen på danska. Om det är något som du undrar över gällande projektet är du välkommen att kontakta vår helpdesk på helpdesk@kameo.se eller 010-483 58 80

---

8 % årsrente | Risikoklasse B

Virksomheden ønsker at låne samlet 1.700.000 DKK af Kameos långivere til køb og ombygning af eksisterende erhvervslokale til udlejningsbolig.

Lånet fordeles på to trancher hvor den første tranche på 1.000.000 DKK gik til køb af ejendommen. Denne anden og sidste tranche skal finansiere selve ombygningen og udbetales først når byggetilladelsen er endeligt bevilget (forventet medio juli).

Der stilles sikkerhed for lånet i form af 1. prioritets pant i projektejendommen samt supplerende pant i 12 udlejede depotrum der ejes af virksomheden.

Se første tranche i lånet her:

Lån 3902

Projektets styrker

  • 8 % årsrente
  • Pant i projektejendommen
  • Supplerende pant i udlejede depotrumsenheder

Dette lån åbner for investering tirsdag d. 21. juni kl. 14.00

Loan information

Låneinformation

Lånebeløb (DKK) 700.000
Låntager Yggdrasil Ejendomme ApS
Anledning til lånet Ombygning af erhverv til bolig
Løbetid* 3-6 mdr.
Risikoklasse B
Sikkerhed Pant i projektejendommen + 12 depotrumsenheder (1. prioritet)
Totalt lån i forhold til forventet salgspris (LTV)** 42 %
Årsrente 8 %
Tegningsperiode*** 21-06-2022 – 28-06-2022
Låntype/amortisering Fuld tilbagebetaling på slutdatoen
Rentebetaling Månedsvis

*I henhold til generelle vilkår kan låntageren tilbagebetale lånet tidligst efter tre (3) måneder efter tegningsperioden er afsluttet.

**Belåningsgraden, LTV, i forhold til forventet værdi af den færdige ejendom samt depotrumsenhederne når alle lånetrancher er udbetalt, er ca. 42 %.

*** Tegningsperioden (auktionsperioden) kan afsluttes før tid hvis lånet er fuldtegnet, og alle indbetalinger er modtaget. Låntager kan imidlertid også vælge at forlænge tegningsperioden hvis lånet endnu ikke er fuldtegnet.

Investeringsvilkår

Investeringen foregår gennem et lån til Yggdrasil Ejendomme ApS (CVR-nr. 41963735) og har følgende vilkår:

  • Lånet udbetales 2-5 arbejdsdage efter låneauktionen afsluttes.
  • Årsrenten er 8 %, svarende til 0,67 % per måned.
  • Låntager har ret til at tilbagebetale hele lånet efter 3 måneder.
  • Rente- og slutdatoen for lånet tilpasses første tranche i samme lån (3902). Den første renteperiode kan derfor være kortere eller længere end én måned.

Belåningsgraden (LTV) for projektet forventes at være ca. 42 %. Beregningen af LTV bygger på samlet lån set i forhold til forventet værdi af den færdige ejendom samt de depotrum der stilles supplerende pant i.

Denne tranche er den anden af to i et samlet lån på 1.700.000 DKK

Alle långivere har samme prioritet i sikkerheden, uanset tranche.

Tabellen nedenfor er et eksempel på hvordan tranchestrukturen kan se ud, men den endelige struktur kan afvige fra denne.

Tranche Lånebeløb (DKK) Status Sikkerhed
1 1.000.000 Udbetalt Pant i projektejendom + depotrumsenheder
2 700.000 Pågår Pant i projektejendom + depotrumsenheder
Totalt 1.700.000
Sikkerhedsstillelse

Som sikkerhed for lånet på samlet 1.700.000 DKK vil Kameos långivere have 1. prioritets pant i projektejendommen samt 12 depotrumsenheder ejet af virksomheden.

Alle trancher vil have samme prioritet i sikkerhederne.

Pantsætter Yggdrasil Ejendomme ApS
Långiveragent* Kameo ApS
Sikkerhedsobjekt 1** Sampant på 1.700.000 DKK i følgende ejendomme: Ejerlejlighed 1 og 2 i ejendommen med matrikelnummer: 2co, ejerlav: Mørkhøj, ejendomstype: lager og ejerlejlighed, beliggende Mørkhøjvej 99, st. tv. og kl., 2860 Søborg, i Gladsaxe Kommune. Ejerlejlighed 50, 51, 53, 54, 55 og 56 i ejendommen med matrikelnummer: 5kz, ejerlav: Virum by, Virum, ejendomstype: ejerlejlighed, beliggende Frederiksdalsvej 8D, 8E, 8F og 8H, 2830 Virum, i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ejerlejlighed 43, 45, 46, 47, 48 i ejendommen med matrikelnummer: 5ky, ejerlav: Virum by, Virum, ejendomstype: ejerlejlighed, beliggende Frederiksdalsvej 10B-10E kl., 2830 Virum, i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ejerlejlighed 170 i ejendommen med matrikelnummer: 12ky, ejerlav: Frederiksberg, ejendomstype: ejerlejlighed, beliggende Bispeengen 17, kl., 2000 Frederiksberg, i Frederiksberg Kommune.
Prioritet 1. prioritet
Sikkerhed i tranchen Alle långivere har samme sikkerhed

*Långiveragent har sikkerhedsobjektet som hverv for samtlige långivere.

**Når de sikkerhedsstilledende forpligtelser er blevet opfyldt, skal långiveragent slippe objektet/erne.

Projektet

Virksomheden har købt et erhvervslokale med kælder i Søborg, uden for København. Lokalet har tidligere huset en kiosk, men nu planlægger låntager at ombygge lokalet (78 kvm) med tilhørende kælder (32 kvm) til en udlejningsbolig.

Købet af ejendommen blev finansieret dels af egenkapital, dels af første tranche af Kameo-lånet. Siden overtagelsen har låntager ansøgt om byggetilladelse til ombygningsprojektet som forventes at falde på plads medio juli. Nedrivningsarbejdet er udført og ombygningen er i gang i det omfang det er muligt uden endelig byggetilladelse.

Når ombygningen er gennemført, skal boligen lejes ud, og låntager planlægger i den forbindelse at refinansiere dette lån med realkredit. Låntager forventer at ombygningen står færdig og boligen vil være klar til udlejning fra oktober/november 2022.

Området

Projektet er beliggende i Søborg, i den sydlige del af Gladsaxe kommune. Området er en del af Storkøbenhavn, og der er kort afstand til de fleste typer af butikker, skoler, transportmuligheder og andre faciliteter. Samtidig er naturen tæt på i form af Utterslev mose der ligger inden for få kilometer.

lån-3902-Kort

Virksomheden

Yggdrasil ejendomme ApS er ejet at Thomas Nordstrøm Søkvist og Anne Søkvist. Virksomheden er stiftet i slutningen af 2020, og er fortsat under opbygning. Dens eneste aktivitet er i dag ejerskabet og udlejningen af i alt 15 depotrumsenheder fordelt over Københavnsområdet, bl.a. i Frederiksberg og Virum. Det er 12 af disse 15 enheder der stilles pant i som en del af sikkerhedspakken for dette lån.

Ved siden af projektselskabet driver Thomas et entrepriseselskab, Nordstrøm og Søkvist ApS, som udfører

opgaver for eksterne kunder, bl.a. inden for byggestyring og opførelse af ejendomme både som hoved- og totalentreprenør. Entrepriseselskabet har været ejet og drevet af Thomas siden 2006. Læs mere på virksomhedens hjemmeside.

lån-3902-Org. struktur

Finansiel information

Herunder findes en forenklet regnskabstal for Låntagers selskab, Yggdrasil Ejendomme ApS for regnskabsåret 2020/2021.

Virksomheden oplyser at de i indeværende regnskabsår har erhvervet projektejendommen samt at de har indfriet langfristet bankgæld på ca. 1.100.000 DKK via et lån fra ejerkredsen. Udover disse to poster består den primære aktivitet i driften af de 15 lejemål (depotrum) samt forberedende arbejde på projektejendommen.

Resultatopgørelse December 2020 - Oktober 2021
Lejeindtægter 42.482
Ejendomsskat -6.164
Administrationsomkostninger -43.237
Resultat for afskrivninger -6.919
Afskrivninger -9.395
Renteudgifter -68.193
Resultat for skat -84.506
Selskabsskat 12.685
Resultat efter skat -71.821
Aktiver
Anlægsaktiver 1.405.855
Tilgodehavender 12.685
Likvide beholdninger 171.904
Aktiver i alt 1.590.444
Passiver
Selskabskapital 40.000
Periodens resultat e. skat -71.821
Egenkapital i alt -31.821
Langfristet gæld 1.532.963
Kortfristet gæld 89.302
Gæld i alt 1.622.265
Passiver i alt 1.590.444

Potentielle risici

At investere gennem Kameo indebærer altid en risiko og kan medføre tab. Historisk afkast på platformen er ingen garanti for fremtidigt afkast. Du bør være bevidst om risikoen og selv lave en grundig vurdering af lånet og projektet, før du investerer. Selvom låntageren har leveret gode resultater, er dette ingen garanti for at de gentages i fremtiden.

Driftsindtægterne til låntageren kan variere i perioden før lånet forfalder og reducere virksomhedens likviditet. Fx kan konkurrencebilledet i sektoren forandre sig og påvirke låntagerens driftsresultat. Dette kan påvirke virksomhedens evne til at tilbagebetale lånet.

Bemærk at i det tilfælde låntageren ikke kan tilbagebetale lånet, vil Kameo agere som långiveragent på vegne af långiverne og forsøge at indkræve udestående lån og renter i dialog med låntageren. Såfremt der ikke sker fremskridt, vil Kameo indlede en proces for tvangssalg af sikkerhederne.

Bilag

Note: this is a historic loan description that has been automatically adapted to a new format. Click here to view the old version.