Ejendomsudvikler søger kapital til ombygnings- og udlejningsprojekt i Kalundborg

Risk rating B Duration 12 months Interest rate 8% Place Danmark

---

Detta är ett projekt i Danmark, således är projektinformationen på danska. Om det är något som du undrar över gällande projektet är du välkommen att kontakta vår helpdesk på helpdesk@kameo.se eller 010-483 58 80

---

8 % årsrente | Risikoklasse B

Virksomheden ønsker at låne i alt 3.500.000 DKK af Kameos långivere. Lånet skal anvendes dels til indfrielse af eksisterende lån i ejendommen, dels til renovering og ombygning af to eksisterende lejligheder, samt omdannelse af erhvervslokaler i stueetagen til to boliger. Projektet består dermed af i alt fire boliger som efter planen skal lejes ud når de står færdige.

Der stilles sikkerhed for lånet i form af 1. prioritets pant i projektejendommen samt begrænset personlig kaution fra ejerkredsen. Lånet udbetales desuden i mindre rater der følger omkostningsudviklingen og værditilførslen i projektet.

Låntagers ejer har tidligere optaget og tilbagebetalt et lån via Kameo i forbindelse med et andet ombygningsprojekt i Kalundborg (se lån 3623).

Projektets styrker

  • Pant i ejendom (1. prioritet)
  • Kaution fra ejerkreds
  • Beliggenhed centralt i Kalundborg
  • Tilbagevendende låntager

Dette lån åbner for investering onsdag d. 6. april kl. 14.00.

Loan information

Låneinformation

Lånebeløb (DKK) 3.500.000 DKK
Låntager Ejendomsselskabet Klb ApS
Anledning til lånet Ombygning af eksisterende ejendom til 4 udlejningslejligheder
Løbetid* 3-12 mdr.
Risikoklasse B
Sikkerhed Pant i ejendom + personlig kaution
Totalt lån i forhold til forventet salgspris (LTV)** 45-50 %
Årsrente 8 %
Tegningsperiode*** 06-04-2022 – 13-04-2022
Låntype/amortisering Fuld tilbagebetaling på slutdatoen
Rentebetaling Månedsvis

*I henhold til generelle vilkår kan låntageren tilbagebetale lånet tidligst efter tre (3) måneder efter tegningsperioden er afsluttet.
**Belåningsgraden, LTV, i forhold til forventet værdi af den færdige ejendom når alle lånetrancher er udbetalt, er ca. 45-50%.

*** Tegningsperioden (auktionsperioden) kan afsluttes før tid hvis lånet er fuldtegnet, og alle indbetalinger er modtaget. Låntager kan imidlertid også vælge at forlænge tegningsperioden hvis lånet endnu ikke er fuldtegnet.

Investeringsvilkår

Investeringen foregår gennem et lån til Ejendomsselskabet Klb ApS (CVR-nr. 42558168) og har følgende vilkår:

  • Lånet udbetales 2-5 arbejdsdage efter låneauktionen afsluttes*.
  • Årsrenten er 8 %, svarende til 0,67 % per måned.
  • Låntager har ret til at tilbagebetale hele lånet efter 3 måneder.

Belåningsgraden (LTV) for projektet forventes at være ca. 45-50 %. Beregningen af LTV bygger på Kameo-lånet på 3.500.000 DKK set i forhold til den forventede salgspris for ejendommen efter renoveringen er gennemført.

*Dette lån udbydes på platformen i én tranche. Bemærk dog at udbetalingen til låntager sker i rater der følger udviklingen af projektet.

Sikkerhedsstillelse

Som sikkerhed for lånet på samlet 3.500.000 DKK vil Kameos långivere have 1. prioritets pant i projektejendommen for hele lånebeløbet. Derudover stilles der personlig kaution fra ejerkredsen, begrænset til 1.000.000 DKK på tværs af dette og et kommende lån til et anden af virksomhedens ejendomsprojekter. Det kommende lån vil være på i alt 6.350.000 DKK fordelt på tre trancher.

Pantsætter Ejendomsselskabet Klb ApS (CVR-nr. 42558168)
Långiveragent* Kameo ApS
Sikkerhedsobjekt ** Pant i ejendom: Matr. 64b, Kalundborg Markjorder, Kalundborg Kommune, beliggende Sct. Jørgensbjerg 7, 4400 Kalundborg
Prioritet 1. prioritet
Selvskyldnerkaution Begrænset til 1.000.000 DKK, stillet af Michael Steinicke Pedersen, Stig Roer Andersen & Skipper Hansen Bemærk at kautionen gælder på tværs af dette lån og et kommende lån til et andet af virksomhedens ejendomsprojekter på tilsvarende vilkår.

*Långiveragent har sikkerhedsobjektet som hverv for samtlige långivere.

**Når de sikkerhedsstilledende forpligtelser er blevet opfyldt, skal långiveragent slippe objektet/erne.

Projektet

Virksomheden har købt en ejendom bestående af to enheder centralt i Kalundborg der skal ombygges til fire leje-lejligheder à 77,5 til 129,5 kvm samt kælder til udlejning, i alt 539 kvm. inkl. kælder og fællesarealer.

Ud af de to enheder, har den ene tidligere været anvendt til bolig, og her er det indledende nedrivningsarbejde godt i gang. Lokalplanen giver mulighed for at omdanne den resterende enhed (der tidligere har været restaurant) fra erhverv til bolig, og virksomheden forventer at få grønt lys til at opstarte arbejdet på disse snarest muligt.

Projektet indebærer en totalrenovering både ind- og udvendigt. Ejendommen er fordelt på tre etager, og en af lejlighederne i stueplan vil være med adgang til en privat gårdhave. Virksomheden forventer en samlet årlig lejeindtægt på ca. 600.000 kr. når lejlighederne er færdigbyggede og udlejede.

Den samlede byggetid for projektet forventes at være 7-8 måneder. Låntager forventer at refinansiere lånet med realkredit når lejlighederne er færdige og udlejet.

Entreprenøren på projektet har samme ejer som det ene af moderselskaberne bag låntager. Se mere under ”Virksomheden” nedenfor.

Min. 20 % af projektsummen finansieres med egenkapital der indskydes inden udbetaling af dette lån.

Området

Projektejendommen er beliggende i centrum af Kalundborg, tæt på både gågade, station og havn. Fra Kalundborg tager det ca. 1 time og 20 min at nå København i bil og ca. 1 time og 30 min. med direkte tog.

Kalundborg er med ca. 16.000 indbyggere hovedbyen i kommunen af samme navn. Her findes et aktivt butiksliv og et stort udbud af fritids- og kulturaktiviteter. Byen ligger ud til fjorden med strand og skov indenfor gå- og cykelafstand. Uddannelsesmuligheder og en stærk medicinalindustri har desuden været med til at skabe vækst og arbejdspladser i området.

lån-4042-Kalundborg

Virksomheden

Ejendomsselskabet Klb ApS er stiftet medio 2021 i forbindelse med køb af ejendom i Kalundborg. Ejerskabet af virksomheden er delt mellem en privat ejer og to moderselskaber der hver ejer en tredjedel.

Michael Pedersen der sammen med sin familie er ejer af det ene af moderselskaberne, driver bygge- og entreprenørvirksomhed sammen med sin kone Mette. Udover delejerskab af projektvirksomheden, er Michael også ejer af Entreprenørselskabet P & N Byg 07 ApS der er tilknyttet som entreprenør på projektet. Mette og Michael har drevet virksomheden i 16 år og har stor erfaring fra tidligere hus- og renoveringsprojekter, senest et andet projekt i Kalundborg finansieret igennem Kameo (se lån 3360).

lån-3948-Virksomhedsoverblik

Finansiel information

Herunder findes et foreløbige regnskabstal for 2021 for låntagers selskab, Ejendomsselskabet Klb ApS. Da låntager er stiftet i 2021, har virksomheden endnu ikke aflagt regnskab, men de seneste offentliggjorte regnskaber for moderselskaberne er vedlagt som bilag.

Ejendomsselskabet KLB ApS Perioden 01.01.21 – 31.12.21
Bruttofortjeneste -117.604
Andre omkostninger -418.605
Renteudgifter -44
Ekstraordinære poster -126.167
Årets Resultat -662.420
Grunde og bygninger 1.775.000
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 229.991
Likvide midler 63
Aktiver i alt 2.005.054
Egenkapital -124.186
Lån fra holdingselskab 931.511
Langfristet gæld 1.393.360
Kortfristet gæld -195.631
Passiver i alt 2.005.054

Potentielle risici

At investere gennem Kameo indebærer altid en risiko og kan medføre tab. Historisk afkast på platformen er ingen garanti for fremtidigt afkast. Du bør være bevidst om risikoen og selv lave en grundig vurdering af lånet og projektet, før du investerer. Selvom låntageren har leveret gode resultater, er dette ingen garanti for at de gentages i fremtiden.

Driftsindtægterne til låntageren kan variere i perioden før lånet forfalder og reducere virksomhedens likviditet. Fx kan konkurrencebilledet i sektoren forandre sig og påvirke låntagerens driftsresultat. Dette kan påvirke virksomhedens evne til at tilbagebetale lånet.

Bemærk at i det tilfælde låntageren ikke kan tilbagebetale lånet, vil Kameo agere som långiveragent på vegne af långiverne og forsøge at indkræve udestående lån og renter i dialog med låntageren. Såfremt der ikke sker fremskridt, vil Kameo indlede en proces for tvangssalg af sikkerhederne.

Bilag

Note: this is a historic loan description that has been automatically adapted to a new format. Click here to view the old version.