Hvordan investerer du... Cecilia?
Synes du også det er interessant at høre hvordan andre sparer op og investerer? Hvilke strategier der ligger bag og ikke mindst de bedste og værste handler? I en ny serie her på bloggen spørger vi "Hvordan investerer du... ?", og den første til at svare er vores svenske CMO, Cecilia Enlund.
Oprindeligt indlæg af Kameo Sverige | Publiceret 12. juni 2020
Cecilia, er du en god investor?
- Ikke historisk set, men nu prøver jeg at blive det. Tidligere har jeg altid sagt at hvis jeg køber aktier i et selskab, skal man ikke gøre det samme for jeg mislykkes altid! Men på det sidste er jeg blevet mere selvsikker, jeg har pludselig købt en del aktier, og netop nu går det ganske godt… Jeg er faktisk blevet helt fanget af det! Jeg er meget bevidst om at der vil være perioder hvor mine aktier falder, men lige nu er jeg begejstret over at have slået indekset den seneste måned.
Hvordan begyndte du at investere aktivt?
- Jeg har været i finansbranchen i 20 år og hjulpet kunder med hvad man bør tænke over i forhold til sin opsparing. For eksempel at sprede risikoen over flere aktivklasser, tage lidt større risiko med den del af porteføljen som er mere langsigtet – og tage mindre risiko med den opsparing som skal bruges inden for kort tid. Desværre har jeg egentlig ikke levet efter mine egne råd, og jeg er faldet i en klassisk kvindefælde i mange år. Jeg har taget en alt for lille en risiko og haft størstedelen af min opsparing på en konto uden renter! Det giver jo stort set ingen afkast over tid, og af en eller anden grund er det mere vanligt for kvinder end mænd. Jeg vil ikke falde i den fælde igen, men hellere inspirere andre til at komme i gang med investering.
- Da jeg startede hos Kameo, voksede min interesse for at investere og forstå det. På kontoret var der selvfølgelig meget snak om investeringer, risiko, afkastmuligheder osv. Jeg kom i gang og investerede i nogle ejendomslån på Kameos platform – det er jo sjovt! Det bliver meget konkret når man kan se hvad investeringen går til og samtidig få rentebetalinger hver måned. Det er et fint indslag i min portefølje og et betydeligt bedre afkast end hvad jeg får på opsparingskontoen selvom det er forbundet med en vis risiko. Udover det handler jeg med aktier som også er fedt!
Hvordan vælger du aktier?
- Jeg ser på en del af den information der er tilgængelig for forskellige aktier, fx P/E-tal, kursudviklingen i forskellige perioder (1 uge, 3 måneder, 1 år, osv.), markedsværdien og den aktuelle situation i branchen. Så finder jeg lidt nyheder om virksomheden og danner mit eget billede af det potentiale som findes.
- Jeg forsøger også at finde aktier som ikke er super populære, jeg vil hellere gå ind i lidt mindre virksomheder. Jeg ser efter virksomheder i brancher jeg tror på, lige nu er det medicinalbranchen og AI. Sidst men ikke mindst går jeg efter mavefornemmelsen, eller vi kan kalde det kvindelig intuition.
Hvad er din bedste handel?
- Det har nok været at jeg for mange år siden gik ind på ejendomsmarkedet, men det var for at købe en bolig og ikke egentlig for at investere eller tjene penge. En anden god handel er at jeg altid har været omhyggelig med å have tjenestepension hos de arbejdsgivere jeg har haft.
Hvad er din dårligste handel?
- Det har nok været at jeg alt for længe investerede i rentefond selvom det viste sig at blive en langsigtet opsparing, samt at for stor en del af min portefølje har stået på opsparingskontoen til 0 % i rente. Jeg har heldigvis ikke haft nogen store tab på mine køb af aktier eller blevet tvunget til at sælge med store tab. Det er dog noget jeg regner med fremover; den del af porteføljen der består af aktier, vil gå både op og ned.
Hvad er dit bedste råd til andre?
- Mine bedste råd er at tilpasse investeringen til din tidshorisont, risikovilje og interesse. Jo længere investeringshorisont, desto højere risiko og dermed mulighed for bedre afkast. Hvor stor en risiko du bør tage, afhænger af din egen risikovilje, og hvor meget er du villig til at kunne tabe til gengæld for chancen for et bedre afkast. Det er også vigtigt at have en del med mindre risiko, fx en bufferkonto når du har behov for pengene på kort sigt.
- At investere i lån via Kameo kan definitivt være et fint indslag i en samlet portefølje – det lyder måske som en kliche at jeg siger det, men jeg mener det! Og så skal risikoen helst spredes over flere projekter.
- Til sidst anbefaler jeg at du ikke handler enkeltaktier selv hvis du ikke er aktiv og interesseret i at justere din portefølje ud fra bevægelserne i markedet. Så er det måske bedre at investere i noget der ikke kræver aktive justeringer. Det vigtigste er at du kommer i gang og tager hånd om din opsparing.
Bemærk at alle holdninger og anbefalinger der kommer til udtryk i dette interview, er personlige. Enhver investering er forbundet med risiko, og du bør altid lave din egen vurdering inden du investerer.