Vores telefon er lukket mellem kl 15.00 den 22. december til og med kl 09.00 den 2. januar. Hvis det haster bedes i sende mail til helpdesk@kameo.dk. Glædelig jul og godt nytår!

Onsdag d. 11. september, mellem kl. 07.45 og 10 gennemføres teknisk vedligeholdelse af Kameos platform. Hjemmesiden vil derfor være utilgængelig i perioden. Vi beklager ulejligheden!

Kendt arkitekt bag studieboligprojekt

Kendt arkitekt bag

Arkitekt Bo Benzon søger lige nu finansiering til et bæredygtigt studieboligprojekt ved Gribskov Gymnasium. Her kan du læse mere om projektet og høre hans tanker om midlertidige boliger og fremtidens arkitektur.

  • Del:

Af Sofie K. Jensen, Marketing Manager i Kameo  I  Publiceret 09.05.2019


Så er der et nyt og spændende ejendomslån på platformen. Lånet skal finansiere byggeomkostningerne til 30 nye studieboliger ved Gribskov Gymnasium i Helsinge, der efter sommeren skal huse elever fra den nyoprettede Nordatlantiske Gymnasieklasse. Formålet med projektet er at kunne tilbyde eleverne – der kommer fra Danmark, Færøerne, Grønland og Island – et trygt og socialt boligtilbud.


Arkitekten bag projektet

Studieboligerne er designet af den anerkendte danske arkitekt Bo Benzon, der tidligere har arbejdet for tegnestuerne/arkitektvirksomhederne PLOT og BIG (Bjarke Ingels Group). Siden han gik selvstændig med Arkitekturministeriet i 2009, har han gennemført 851 projekter for danske og internationale kunder – bl.a. RedBull, Jägermeister, Adidas og Saxo Bank.

Arkitekturministeriet ApS er projektets låntager, mens datterselskabet Nova Tegra ApS er ansvarlig for opførslen af studieboligerne. Projektet realiseres i samarbejde med Gribskov Kommune og Gribskov Gymnasium.


Se video interview med Bo Benzon, hvor han fortæller om tankerne bag studieboligprojektet.


Fremtidens byggeri?

De 30 studieboliger bygges op af containermoduler, og de er dermed et eksempel på genanvendelig arkitektur med et minimum af materialespild og ressourceforbrug forbundet med byggeprocessen. Modulerne gør det samtidig nemt at opføre og implementere projektet.

DC Supply, Mobilehouse og IJ Containter leverer de præfabrikerede moduler til byggepladsen i Helsinge, hvor de stables til større enheder og indrettes til boliger. Produktionstiden kan holdes nede på omkring 5 måneder, så gymnasieeleverne kan flytte ind allerede i september.

Nova Tegra ApS har underskrevet en 10-årig lejeaftale med Gribskov Kommune for den mark som projektet opføres på. Når lejekontrakten udløber, kan modulerne nemt transporteres til andre områder og genanvendes til nye boligtyper.


Billede 1

Er du interesseret i at investere i studieboligprojektet ved Gribskov Gymnasium? Læs mere her.