Tre spørgsmål du bør stille før du begynder at investere

Har du en buffer på plads?

Inden du begynder at investere i fonde, aktier eller crowdlending, er det vigtigt at have en buffer på plads, så du og din økonomi er rustet til at klare uforudsete udgifter. Det handler om at have sat lidt penge til side, så du kan håndtere en periode med fx arbejdsløshed, sygdom eller andet som påvirker din indkomst.

Hvor stor din buffer skal være, afhænger af din livssituation og dine faste udgifter, men en god rettesnor kan være 2-3 månedslønninger efter skat. Uanset størrelsen bør denne buffer stå på en opsparingskonto med indskydergaranti hvor du nemt har adgang til den og ikke risikerer at miste pengene.

Hvad er målet med din investering, og hvornår har du brug for pengene?

Når først du har sat penge til side til en passende buffer, er det tid til at se på hvad du vil gøre med resten af dine penge – og ikke mindst hvad du gerne vil have ud af dem. Vil du spare op til en ferie næste sommer eller have flere penge mellem hænderne når du går på pension om 30 år?

Hvordan du bedst investerer dine penge, afhænger i høj grad af målet og tidshorisonten for din opsparing. Groft sagt kan vi tale om to typer: målopsparing og langsigtet opsparing.

Målopsparing er fx opsparing til en bil, en rejse eller en anden specifik ting. Det er som regel en relativ kortsigtet opsparing (1-5 år), og derfor kan det være en god ide at holde sig til investeringer med en lav eller mellem risiko. Langsigtet opsparing, fx til din pension, tillader dig at løbe en større risiko, bl.a. fordi evt. kortsigtede tab ofte kan hentes ind igen på den lange bane.

I valget mellem fonde, aktier, crowdlending og noget helt fjerde, er det med andre ord vigtigt at være bevidst om din tidshorisont og ikke mindst din sårbarhed over for kortsigtede tab.

Hvilken risiko er du villig til at løbe?

En vigtig faktor i de fleste investeringer er din risikovillighed. Som du kan læse ovenfor, spiller overordnede mål og tidshorisonter en rolle, men også den konkrete situation og din personlighed kan have noget at sige.

Lad os sige du låner penge af et familiemedlem der skal betales tilbage om 6 år. I en sådan situation er du låst af at skulle have pengene til rådighed om præcis 6 år. Derfor kan det være en fordel at gå efter en investering med lavere risiko end hvis du sparer op til en ny bil i samme periode. I modsætning til tilbagebetalingen af lånet, kan du sandsynligvis udskyde købet af bilen hvis det fx er et dårligt tidspunkt at sælge aktier eller andre værdipapirer.

Risiko og forventet afkast skal naturligvis holdes op imod hinanden. Det er forskelligt hvor store risici man er villig til at løbe i forhold til sin situation og den potentielle gevinst der er at hente, så du bør overveje hvilken risikoprofil du selv har det godt med.

Når du har svaret på de tre spørgsmål, er du godt klædt på til at vælge de investeringsformer og den porteføljesammensætning der passer bedst til dig og din aktuelle situation.

Overvejer du at inddrage crowdlending i din investeringsportefølje? Læs mere om Kameo.