Fastighetsutvecklare söker finansiering för radhusprojekt i Kirke Hyllinge

Risk rating B Duration 10 months Interest rate 9.5% Place Danmark

---

Detta är ett projekt i Danmark, således är projektpresentationen på danska, men du har möjlighet att ladda ner ett investeringsfaktablad på svenska under ”Projekt”. Om det är något som du undrar över gällande projektet är du välkommen att kontakta vår helpdesk på helpdesk@kameo.se eller 010-483 58 80.

---

9,5 % årsrente | Risikoklasse B

Virksomheden ønsker at låne samlet 27.700.000 DKK af Kameos långivere til et rækkehusprojekt med 14 boliger i Kirke Hyllinge på Midtsjælland. Dette lån på 5.000.000 DKK er den tredje tranche af fem og skal anvendes til opførelsen af boligerne. Grunden er udstykket i 14 matrikler, en for hver bolig.

Der er bevilget byggetilladelse til projektet, og låntager har stået for alt jordarbejde, inkl. fundamenter. Dette arbejde udføres af et søsterselskab til låntager, og værdien af arbejdet indgår som egenkapitalindskud i projektet (læs mere under ”Projekt”).

Projektet forventes at bestå af i alt 14 3- og 4- værelsesboliger á hhv. 100 og 120 kvm. Boligerne skal udlejes når de står færdige. På nabogrunden blev der i 2021 og 2022 opført 18 tilsvarende boliger (projektbillederne viser disse boliger) hvoraf 15 er solgt og 3 udlejet. Dette projekt vil opføres efter samme tegninger og specifikationer som nabobyggeriet.

Låntager har oplevet stor efterspørgsel efter boligerne og p.t. har låntager sendt lejekontrakter til underskrift hos 12 potentielle lejere.

Der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i projektejendommen, supplerende pant i to ejendomme inden for koncernen, kaution fra moder- og søsterselskaber samt begrænset personlig kaution.

Se tidligere trancher i lånet her:

Lån 4263
Lån 4427

Projektets styrker

  • Pant i ejendom (1. prioritet)
  • God interesse for tilsvarende boliger på nabogrunden
  • Supplerende pant i to ejendomme inden for koncernen
  • Begrænset personlig kaution

Dette lån åbner for investering torsdag d. 7. december kl. 14.00

Loan information

Låneinformation

Lånebeløb (DKK) 5.000.000 DKK
Låntager Østager ApS
Anledning til lånet Opførelse af rækkehuse
Løbetid* 3-10 mdr.
Risikoklasse B
Sikkerhed Pant i ejendom + kaution
Totalt lån i forhold til forventet salgspris (LTV)** Ca. 71 %
Årsrente 9,5%
Tegningsperiode*** 07-12-2023 – 14-12-2023
Låntype/amortisering Fuld indfrielse på slutdatoen
Rentebetaling Månedsvis

*I henhold til generelle vilkår kan låntageren tilbagebetale lånet tidligst efter tre (3) måneder efter tegningsperioden er afsluttet. Forfaldsdato tilpasses tidligere trancher i lånet, så max løbetid på 10 måneder regnes fra 2. januar 2024.

**Belåningsgraden, LTV, i forhold til forventet værdi af den færdige projektejendom når alle lån er udbetalt, er ca. 71 %. Belåningsgraden på tværs af alle ejendomme der tages pant i, beregnes til ca. 66%.

*** Tegningsperioden (auktionsperioden) kan afsluttes før tid hvis lånet er fuldtegnet, og alle indbetalinger er modtaget. Låntager kan imidlertid også vælge at forlænge tegningsperioden hvis lånet endnu ikke er fuldtegnet.

Investeringsdokumentet for denne lånetranche kan downloades på hhv. dansk og svensk (oversat fra dansk) her:

Investeringsvilkår

Investeringen foregår gennem et lån til Østager ApS (CVR-nr. 43974262) og har følgende vilkår:

  • Lånet udbetales 2-5 arbejdsdage efter låneauktionen afsluttes.
  • Årsrenten er 9,5 %, svarende til 0,79 % per måned.
  • Låntager har ret til at tilbagebetale hele lånet efter 3 måneder.
  • Rente og slutdato for lånet tilpasses tidligere trancher (d. 2. hver måned). Det betyder at første renteperiode kan være kortere eller længere end én måned, og det endelige rentebeløb vil afspejle dette.

Belåningsgraden (LTV) for projektet forventes at være ca. 71 %. Beregningen af LTV bygger på forventet samlet byggefinansiering set i forhold til forventet salgspris når projektet står færdigt. Bemærk at beregnes belåningsgraden på tværs af alle de ejendomme der er stillet pantsikkerhed i, forventes LTV at være 66%.

Denne tranche er den tredje af seks planlagte trancher i et samlet lån på 27.700.000 DKK.

Alle långivere har samme prioritet i sikkerheden, uanset tranche.

Tabellen nedenfor er et eksempel på hvordan tranchestrukturen kan se ud, men den endelige struktur kan afvige fra denne.

Tranche Lånebeløb (DKK) Status Sikkerhed
1 6.200.000 DKK Afsluttet Pant i ejendom + kaution
2 8.000.000 DKK Afsluttet Pant i ejendom + kaution
3 5.000.000 DKK Pågår Pant i ejendom + kaution
4 5.000.000 DKK Kommende Pant i ejendom + kaution
5 3.500.000 DKK Kommende Pant i ejendom + kaution
Totalt 27.700.000 DKK
Sikkerhedsstillelse

Som sikkerhed for lånet på samlet 27.700.000 DKK vil Kameos långivere have 1. prioritets pant i de 14 matrikler der udgør rækkehusprojektet (på hele lånebeløbet). Der stilles desuden supplerende pant på i alt 4.500.000 DKK fordelt på to færdige ejendomme inden for koncernen (se oversigt nedenfor). Låntagers moder- og søsterselskaber stiller garanti for lånet, og ejerkredsen stiller begrænset personlig kaution.

Alle trancher vil have samme prioritet i sikkerhederne.

Pantsætter Østager ApS (CVR-nr. 43974262)
Långiveragent* Kameo Investment Platform AB
Sikkerhedsobjekt ** Pant i projektejendommen (27.700.000 DKK): Matr 4cæ, 4cø, 4db, 4da, 4cy, 4cz, 4cx, 4cv, 4cu, 4ct, 4cs, 4cr, 4cq, 4cp, St. Karleby By, Kirke Hyllinge, Lejre kommune, beliggende Østager 20-33, 4070 Kirke Hyllinge
Prioritet 1.prioritet
Supplerende sikkerhedsobjekt (1) Pant i ejendom (1.500.000 DKK): Matr. 10ai, St. Karleby By, Kirke Hyllinge, beliggende Vintapperbuen 15, 4070 Kirke Hyllinge.
Prioritet 1.prioritet
Supplerende sikkerhedsobjekt (2) Pant i ejendom (3.000.000 DKK): Matr. 17ap, Skibby By, Skibby, beliggende Stationsvej 4, 4050 Skibby, og matr. 10ai, St. Karleby By, Kirke Hyllinge, beliggende Vintapperbuen 15, 4070 Kirke Hyllinge
Prioritet 2. prioritets underpant i ejerpantebrev efterstillet ekstern kreditor (1.000.000 DKK). Ejerpantebrevet har hhv. 1. og 2. prioritet (efterstillet Kameo jf. ovenstående) i ejendommene.
Selvskyldnerkaution Virksomhedsgaranti, ubegrænset: - MB Fundament Holding ApS (moderselskab) - MB Fundament ApS - MB Fundament Ejendom ApS Solidarisk personlig kaution, begrænset til 2.000.000 DKK: - Mike Skovgaard Borgstrøm - Rie Skovgaard Borgstrøm
Sikkerheden i trancherne Alle långivere har samme sikkerhed

*Långiveragent har sikkerhedsobjektet som hverv for samtlige långivere.

**Når de sikkerhedsstilledende forpligtelser er blevet opfyldt, skal långiveragent slippe objektet/erne.

Projektet

Rækkehusprojekt i Kirke Hyllinge, vest for Roskilde, skal bestå af alt 14 boliger á hhv. 100 og 120 kvm. Når de står færdige, skal boligerne udlejes, og i den forbindelse planlægger låntager at refinansiere projektet med realkreditlån og derigennem indfri dette lån.

Første tranche af lånet gik bl.a. til køb af grund (14 matrikler). Virksomheden overtog grundene i maj. Efter overtagelse har låntager stået for alt jordarbejde samt fundamenter. Det er søsterselskabet MB Fundament ApS som har stået for dette. Tranche 2-6 går til dækning af løbende byggeomkostninger der vedrører opførelsen af de 14 boliger. Efter opførelse af boligerne står låntagers søsterselskab derudover for færdiggørelse af udenomsarealer.

Udgifter til jord- og fundamentbejdet der udføres af søsterselskabet, investeres af låntager som egenkapital.

Koncernen har tidligere opført et projekt Jystrup med 29 rækkehuse. Projektet blev dengang finansieret af en lokal bank i samarbejde med privat investor, og det blev efter opførsel solgt til en slutinvestor. I denne omgang ønsker låntager dog som udgangspunkt selv at beholde de 14 boliger efter opførsel og udlejning.

Projektet forventes færdigopført 15. marts 2024 med indflytning 1. April 2024.

Seneste status på fra låntager, 1. december 2023:

  • Blok 1 (4 boliger) – Boligerne er lukket med vinduer, tag og døre. Indvendigt arbejde pågår
  • Blok 2 (4 boliger) – Boligerne er lukket med vinduer, tag og døre. Indvendigt arbejde pågår
  • Blok 3 (2 boliger) – Boligerne er lukket med vinduer, tag og døre. Indvendigt arbejde pågår
  • Blok 4 (2 boliger) – Boligerne er lukket med vinduer, tag og døre. Indvendigt arbejde pågår
  • Blok 5 (2 boliger) – Fundament er på plads vægelementer og spær leveres i denne uge

    4453 - status december 2023

    4453 - udvendig status december 2023

    4453 - indvendig status december 2023

Området

Projektet er beliggende i udkanten af Kirke Hyllinge på Midtsjælland ca. 25 km nordvest for Roskilde og ca. 22 km sydvest for Frederikssund. Byen har ca. 2.300 indbyggere med skole, børnehave og ældrecenter. Byen har forskellige indkøbsmuligheder som Rema1000, 365 Discount og Meny, og tilbyder desuden en rolig placering tæt på naturen, med udsigt over landskabet.

4263 - placering på kort

Virksomheden

Østager ApS er et 100% ejet datterselskab af MB Fundament Holding ApS. Virksomheden er stiftet som et SPV med det formål at opføre boligprojektet og derefter stå for udlejning.

Koncernen blev stiftet i 2011 og ejes af ægteparret Mike og Rie Skovgaard Borgstrøm. Kernen har været driften af MB Fundament ApS, en selvstændigt entreprenørvirksomhed med ekspertise inden for jordarbejde og fundamenter. De udfører bl.a. opgaver for større type-husfirmaer.

4263 - organisationsdiagram

Finansiel information

Låntager Østager ApS er stiftet i marts 2023 og har derfor endnu ikke aflagt regnskab. Virksomhedens eneste formål er at opføre dette projekt. Seneste offentlige regnskaber for låntagers moder- og søsterselskaber er vedlagt som bilag. Bemærk at koncernens regnskabsår løber fra juli til juni. Kameo modtog i forbindelse med tranche 2 opdaterede, foreløbige tal for 2022-2023 (år til dato) som viser fortsat positive resultater i koncernen.

Potentielle risici

At investere gennem Kameo indebærer altid en risiko og kan medføre tab. Historisk afkast på platformen er ingen garanti for fremtidigt afkast. Du bør være bevidst om risikoen og selv lave en grundig vurdering af lånet og projektet, før du investerer. Selvom låntageren har leveret gode resultater, er dette ingen garanti for at de gentages i fremtiden.

Driftsindtægterne til låntageren kan variere i perioden før lånet forfalder og reducere virksomhedens likviditet. Fx kan konkurrencebilledet i sektoren forandre sig og påvirke låntagerens driftsresultat. Dette kan påvirke virksomhedens evne til at tilbagebetale lånet.

Bemærk at i det tilfælde låntageren ikke kan tilbagebetale lånet, vil Kameo agere som långiveragent på vegne af långiverne og forsøge at indkræve udestående lån og renter i dialog med låntageren. Såfremt der ikke sker fremskridt, vil Kameo indlede en proces for tvangssalg af sikkerhederne.

Yderligere information om risikoen i projektet er tilgængelig i investeringsdokumentet med central investorinformation som findes øverst på denne side.

Bilag

Note: this is a historic loan description that has been automatically adapted to a new format. Click here to view the old version.